Lønkonsulent til KIRKBI
Har du lyst til en varieret arbejdsdag i en værdidrevet virksomhed med et stærkt formål, der vægter kvalitet, integritet og mennesker højt?
KIRKBI Business Services søger en lønkonsulent, der har lyst til at blive en del af et dedikeret team, hvis opgave er at sikre korrekt og rettidig løn til KIRKBI’s ansatte samt associerede selskaber, herunder LEGO Fonden og LEGO House. Vores brede og alsidige portefølje af kunder vokser, og vi mangler en dygtig kollega til lønteamet i vores HR-team.
Stort fokus på faglighed og kvalitet
Du kan se frem til et alsidigt job, hvor dygtige kolleger står klar til at tage godt imod dig fra første dag. Vi prioriterer samarbejde højt, og du bliver en del af en kultur, som er baseret på stærke værdier. Kvalitet er i højsædet i alt, hvad vi gør, ligesom integritet og upåklagelig service til vores kunder.
Du bliver en del af et dedikeret lønteam med et godt fagligt og socialt fællesskab på i dag tre personer. Lønteamet indgår sammen med HR-teamet i det nyligt etablerede KIRKBI Business Services, som også inkluderer Finance og IT. Sammen supporterer vi KIRKBI og en række associerede selskaber med løn- og HR-relaterede opgaver.
Som lønkonsulent får du sammen med dine tre kolleger ansvar for at:
• Yde daglig support til ledere og medarbejdere
• Forberede og køre lønprocessen fra a-z
• Klargøre data til bogføring
• Afstemme løn til e-Indkomst
• Søge refusioner
• Administrere benefits
• Bidrage til optimering og effektivisering af processer
Specialist med sans for tal og ambitioner om faglig udvikling
Du har mod på at arbejde med en bred portefølje af kunder, hvor kompleksiteten er høj, og hvor medarbejdertyper, vilkår og politikker varierer fra selskab til selskab. Selvom de mange varierede opgaver til tider kan være komplekse, betyder det samtidigt, at arbejdet aldrig bliver kedeligt, og at du konstant lærer nyt.
For at få succes i denne stilling skal du kunne nikke genkendende til følgende kvalifikationer:
• Erfaring med lønadministration, gerne i Intega Løn (tidligere Visma Løn)
• God IT-forståelse
• Talstærk og elsker at arbejde med Excel-ark
• Grundlæggende kendskab til ansættelsesret, overenskomster og ferielovgivning
• Komfortabel med kundekontakt (ledere og medarbejdere i alle vores selskaber)
• Behersker dansk flydende og engelsk på godt niveau i skrift og tale
• Struktureret og detaljeorienteret med sans for høj kvalitet uden at miste overblikket
• Imødekommende, nysgerrig og serviceminded
• Arbejder selvstændigt og proaktivt med en høj ansvarlighed
Velkommen til KIRKBI
Hos os får du meget mere end bare et job. Vi lægger stor vægt på din trivsel og udvikling – både fagligt og personligt. Du bliver en del af en kultur, hvor samarbejde, respekt og nysgerrighed går hånd i hånd med et højt kvalitetsniveau.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed, mangfoldighed og inklusion, og vi tror på, at forskellighed gør os stærkere. Hos KIRKBI får du også adgang til en lang række personalegoder og mulighed for fleksibilitet i din hverdag.
Vil du være vores nye kollega?
Rekrutteringen foregår i samarbejde med Caspersen & Co. Hvis du har spørgsmål eller interesse for at søge stillingen er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Carina Kruse Halle via Carina@caspersen-co.dk eller på mobil +45 93 91 62 14.
Når du ansøger giver du samtidig samtykke til, at KIRKBI deler din ansøgning og dine personoplysninger med Caspersen & Co med henblik på gennemførelsen af rekrutteringsprocessen.
Du søger stillingen via linket nedenfor. Husk at vedhæfte dit CV og en motiveret ansøgning.
Vi indkalder løbende til samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I forbindelse med rekrutteringer i KIRKBI A/S behandler vi dine personlige data som beskrevet i vores Data Privacy for job applicants (kirkbi.com).
About KIRKBI A/S
KIRKBI is the holding company of the LEGO Group and other companies owned by the Kirk Kristiansen family. With a purpose of building a better future for all children, KIRKBI is committed to reinvesting future proceeds from the LEGO Group and other holdings into investing and building businesses within three business areas: LEGO Holding, KIRKBI Education, and KIRKBI Climate. Rooted in the values and principles that have guided the LEGO® brand for generations, KIRKBI actively engages in its businesses with the long-term perspective needed to make a lasting difference www.KIRKBI.com.
- Department
- HR
- Locations
- KIRKBI Billund